Hvad er gaffelrig?

En gaffelrigget båd har et firkantet storsejl, som øverst bæres af en bom. Den sidder med en gaffelklo om masten. Nogle har desuden en bom for neden, andre har ikke bom. Desuden varierer mængden af øvrige sejl alt efter båd- og rigtype. Så det gaffelriggede refererer egentlig kun til storsejlet.
For at blive klogere på gaffelrig har jeg haft glæde af gode fagbøger og vigtige input fra et par solide fagfolk.

Bøgerne:
The Gaff Rig Handbook, John Leather
Classic Boat Seamanship, Martin Tregoning.
Haandbog i Sømandsskab, Jens Kusk Jensen
Skenes on Yacht Design
Danske bådtyper, Christian Nielsen.

Fagfolkene:
John Walsted, Fregatten Jylland
Tom Rasmussen, Skibsbevaringsfonden

tegning af klo
Detaljer fra gaffelrig. Her har sejlet løs fod. Bemærk at bommen har klo, der hviler på en krans om masten. Illustration fra “Sømandskab for Baade…”

Gaffelriggen var almindelig i Danmark, selv om den mest almindelig småbådsrig før århundredeskiftet var sprydriggen. Det er en praktisk og nem rig, så længe den er forholdvis lille. Derfor sad på på de fleste mindre brugsfartøjer.

Gaffelriggen kræver en mast, der er rund og lige tyk på hele det stykke, hvor gaffelkloen skal kunne vandre op og ned ad masten. Trykket fra kloen oppe på masten indebærer også, at masten skal være vel bygget og dimensioneret.

Forskellige regionale traditioner har præget gaffelriggen, ligesom det gælder for bådebyggeriet. Det ses i detaljerne, og vi har så vidt muligt forsøgt at finde tidstypiske danske løsninger.

Sejlenes syning ændres også med tiden. I ældre gaffelsejl er sejldugen syet i lodrette baner, medens de senere på lettere sejl, som i lystbåde, syes i vandrette baner. Tidligere havde man ofte ikke nogen storsejlsbom, men havde storsejlet løst skødet. Så kom bommen, og storsejlet førtes på bommen med løst underlig, senere da rullebommen blev opfundet blev det almindeligt at gør underliget fast til bommen.

Kutterrigget eller Slooprigget
Der er to grundrigninger at gå ud fra: Kutterrig eller Slooprig. Kutterriggen er bygget op om et storsejl og mindst to forsejl, nemlig en fok og et eller flere sejl der føres fra en udrigget bom (klyverbom eller bovspryd). Sloopriggen er baseret på storsejl og ét forsejl, som kan variere i størrelse og som kan føres fra bovspryd. Har båden bovspryd, er det fast monteret og med et stag forrest. Kutterriggen er karakteristisk ved at klyverbommen er løs og kan rigges ind ved hårdt vejr eller i havn, og at klyveren sættes flyvende, altså uden at være gjort fast til et stag.
De gamle fotos fra 1918 og 1919 viser, at Spray var kutterrigget. Den havde to forsejl, og klyveren ser ud til at være sat flyvende (der er ikke noget klyverstag), ligesom klyverbommen ser ud til at være flytbar.

sloopkutter

Hvordan var en gaffel-kutterrig omkring 1900?
Gaffelriggens kerne er det firkantede storsejl båret af gaflen. I gaffelriggens historie blev vinklen mellem gaffel og mast stadig mindre – eller sagt på en anden måde: Gaflen kom nærmere og nærmere masten, og på gaffelriggens sidste udviklingstrin, Gunterriggen, er gaffel og mast næsten parallelle. Logikken var derfor at afskaffe gaflen og bermudasejlet var opfundet. Den danske énbådstype “Maagen” fra århundredets begyndelse blev først bygget med gaffelrig og senere bermudarig. Bådene med bermudarig kunne gå lidt tættere til vinden.

Spray blev fra starten bygget til Havnemester Bonde, København, så vidt vi kan se til erhvervsmæssig brug. Men efter få år dukkede de motordrevne både op, og Spray sælges og bliver lystbåd omkring 1910. hos bådebyggeriet i Frederikssund.
Billederne fra 1918-1919 viser en rig, hvor sejlene er større i forhold til båden end de ville være på én af de mange brugsbåde af samme skrogtype fra samme værft. Riggen er tydeligt dimensioneret til kapsejlads. På fiskerbådene var storsejl uden bom ofte en fordel – bommen var i vejen og kunne være farlig når der blev arbejdet med garnene. Men storsejlet med bom kan trimmes bedre, så det er oplagt til lystfartøjet eller lodsbåden.

typisk rig

En typisk gaffelrig af kuttertype til let erhvervsbrug eller lystsejlads på en båd af Sprays størrelse ville have et storsejl med bom, en gaffelvinkel i omegnen af 45 grader, et topsejl med topsejlsstang og evt. en rå til at styre topsejlets underlig. På mindre topsejl er der kun topsejlsstang. Forrest en lille fok som forsejl suppleret af en klyver sat fra en løs klyverbom, og evt en jager sat over klyveren.

Andre detaljer i riggen
Der er også sket en udvikling af de enkelte detaljer på riggene gennem tiden. Gaffelkloen af træ blev erstattet af en metalsko, vantskruer af metal fortrængte jomfruer af træ, de løse klyverbomme blev til fastmonterede bovspryd og så videre. Perioden omkring 1900 introducerer netop en række af disse nye opfindelser. Om Spray har haft dem fra starten, ved vi ikke. F.eks. var vantskruer af metal forholdsvis almindelige allerede 1890, men på mange både brugte man alligevel det gamle system med jomfruer. Billederne af Spray fra 1916 viser vantskruer af metal.

Hvordan vi så har valgt at udforme riggen, gør vi mere detaljeret rede for i de enkelte kapitler.