Klyverbommen

Første test af klyverbommen, hjemme i sikker havn!
Første test af klyverbommen, hjemme i sikker havn! Riggen har stadig de gamle beslag fra bermudamasten, og klyverfaldet sidder derfor for højt oppe på masten.

Klyverbommen er lavet af spidsen af masten fra en folkebådsmast. Jeg har savet den yderste halve meter af masten, men ellers beholdt dens tilspidsning. Bagefter er den høvlet rund. Gammel lak varmet af, bommen smurt med linolie og ferniseret 8 gange.

Enderne er skåret lige over og kanterne rundet. Yderst sidder et galvaniseret beslag med fire øjer til vaterstag, evt. sidestag og klyverfaldet. Bommen løber gennem en jernring, der er gjort fast til forstævnen, og ender på et bombeslag af eg, der er boltet gennem dækket. Det galvaniserede beslag er købt over nettet hos Classic Marine i England.

Beslaget på klyverbommen er prøvemonteret, tilpasningen er i gang.
Beslaget på klyverbommen er prøvemonteret, tilpasningen er i gang.
Klyverbommen ligger klar på dækket, lige til at skubbe ud på plads.
Klyverbommen ligger klar på dækket, lige til at skubbe ud på plads.