Topsejl

Et topsejl hører til riggen, men endnu ikke lavet. Det bliver mindre end det, der ses på billedet fra 1916. Her er topsejlet meget stort, og jeg vil tro, der har været flere topsejl, hvor det viste er til let luft. Spray var kapsejler den gang, men nu skal båden rigges mere all-round. Så jeg vil have et topsejl, der er virksomt men alligevel nemt at håndtere, også når man er alene ombord. En første skitse på, hvordan topsejlet måske kan se ud er indtegnet på fotoet her under. Her er Spray sort, det var et forsøg som kun varede én sæson, så blev hun hvid igen. I øvrigt er det den aller første tur med gaffelsejlet. Det står ikke godt, lidsningen er forkert og pikhalets vinkel er forkert. Alt sammen sådan noget man opdager på en prøvesejlads. Her i Kattegat ud for Gilleje.

Sådan kunne et moderat topsejl tænkes. Første tur med gaffelriggen, den sommer var Spray sortmalet. Sejlet er ikke trimmet, og vi snyder lidt med et ekstra forsejl på stængestaget!
Sådan kunne et moderat topsejl tænkes. Første tur med gaffelriggen, den sommer var Spray sortmalet. Sejlet er ikke trimmet, og vi snyder lidt med et ekstra forsejl på stængestaget!